• Billede
  • Billede
  • Billede
  • Billede

Hækkeklipper


Best nr.: 90063152


 
Best nr.: 90063262


 
Best nr.: 90063252


 
Best nr.: 90063254


 
Best nr.: 90070042


 
Best nr.: 90070044


 
Best nr.: 90067086


 
Best nr.: 90066662


 





Hækkeklipper


Komplet guide til benzin, batteri eller el: Hold hækken sund og veltrimmet med den rette hækkeklipper

Der er mange hækkeklippere på markedet, men her kan du blive klogere på, om det blandt andet er benzin, el eller batteri, der baner vejen for den sunde, velplejede drømmehæk.

En god og ordentlig klipning er den bedste gave, du kan give dig selv, din hæk og din have. Udover, at det ser pænt ud, så er det lig med et bedre lysindfald i haven, og du skaber optimale vækstbetingelser for hækken og havens øvrige planter. TEXAS guider dig til at få styr på den viltre hæk, hvad enten det er med en elektrisk-, benzin- eller batteridrevet hækkeklipper.

Hvornår skal hækken klippes?

De fleste hække tåler klipning i foråret, sommeren og om vinteren. Nogle hækketyper har særlige vækstbetingelser, som du skal tage hensyn til, eksempelvis blomstrende hække. Derfor skal du sætte dig ind i, hvilken type hæk du har og overveje, hvordan du ønsker, at den skal være.

Uanset hvad så hold altid øje med fugle og redebyggeri i hækken. Gennemgå derfor hækken, før klippearbejdet påbegyndes

Kan du godt lide, at hækken er helt tæt og står skarpt hele tiden, kan du klippe den hver uge. Er du typen, som ikke vil bruge så meget tid på hækkeklipning, kan du nøjes med én enkelt eller to klipninger om året.

1 klipning

Hækplanter, heriblandt liguster- og bøgehæk, som er de mest foretrukne hækketyper i Danmark, vokser kraftigt om foråret i maj og juni. Her anbefaler TEXAS at klippe den omkring Sankt Hans, når forårsvæksten er aftaget.

2 klipninger

Skal hækken skal stå mere skarpt, kan du klippe den to gange - omkring Sankt Hans, når forårsvæksten er aftaget, og igen til august. I august er anden periode med skudvækst nemlig slut. På den måde får man en kortere og tættere hæk, som også kan holde til vinteren.

Vinterklipning

Om vinteren er bladene faldet af, så man kan se hvad man laver. Det er særlig relevant for hække, som skal genoprettes - her er det emmest at klippe om vinteren.

Undgå hækkeklipning i efteråret

Man bør holde sig væk fra hækkeklipperen fra september til oktober. På det tidspunkt er hækken stadig i vækst. Hvis du kommer til at klippe hækken i det tidsrum, sætter den nye, friske skud, som ikke kan nå at afmodne inden frosten. Dvs. at, skuddene ikke har endeknoppen fuldt udviklet endnu. Det kan resultere i frostskader.

Teleskop-hækkeklipper til de høje grene

Før du overvejer, hvorvidt du skal have batteri-, el- eller en benzindreven hækkeklipper, skal du lige kigge på højden og tykkelsen af din hæk. Det kan nemlig være nødvendigt at overveje en teleskop-hækkeklipper, det vil sige en hækkeklipper med en lang stang, som kan nå de øverste grene og blade. Trappestiger kan hurtigt blive en farlig affære, da du både skal balancere på stigen, holde hækkeklipperen og klippe samtidig. Du gør arbejdet meget mere sikkert og praktisk ved at anvende teleskop-hækkeklipperen. Her kan du blive stående på sikker grund under klipningen.

I TEXAS har vi vores 58 volt-batteridrevne stanghækkeklipper samt vores stanghækkeklipper Smart Hedge 500 også på batteri inden for denne kategori.

Hvordan klipper jeg hækken bedst muligt?

Højde: Det er selvfølgelig individuelt, hvor høj man ønsker, at sin hæk skal være. En god størrelse på en hæk i et almindeligt villakvarter er typisk 160-170 cm høj. En hæk i den højde er nem at klippe, og toppen kan klippes uden stige. Er du alligevel én af dem, som ønsker privatliv og afskærmning i form af en høj hæk, kan en teleskop-hækkeklipper løse problemet.

Bredde: Igen er bredden også et spørgsmål om smag og behag, men en passende bredde er typisk 70 cm for neden og 50 cm for oven. Ideelt set bør man klippe sin hæk i en ”A-form,” så den er smallest for oven og bredest for neden. A-formen giver lys og luft til de nederste grene, så hækken bliver tæt i bunden.

Valg af hækkeklipper-redskab

Skal du have fat i en ny hækkeklipper, kan du enten få en manuel eller motoriseret maskine på henholdsvis benzin, el eller batteri til at få styr på den viltre hæk. Den manuelle hækkeklipper er et godt valg til dig, som kun har en meget lille hæk. Men for mange haveejeres vedkommende, kan det hurtigt blive et hårdt arbejde, og derfor er en motoriseret udgave at foretrække for de fleste.

snitstyrke afgørende for effektivitet

Hvis du skal ud at vælge et helt nyt redskab, så undersøg ”cirka-tykkelsen” på hækkens grene. En ligusterhæks grene er fx mindre end i en bøgehæk, og derfor skal du undersøge, hvilken snitstyrke du skal bruge på din hækkeklipper. Høj snitstyrke betyder, at hækkeklipperen kan tage tykke grene, mens en lavere snitstyrke er velegnet til tyndere grene. Det kan have indflydelse på valg af hækkeklipper.

• 16 millimeter i diameter og ned er bedst til tynde grene.

• 20 - 26 millimeter snitstyrke kan tage normale grene.

• 27 - 30 millimeter og op efter kan tage tykke grene.

Overvej hækkeklipperens vægt

En anden ting, du skal overveje, er, hækkeklipperens vægt. Hvis du har en stor hæk, så er det en god ide med en hækkeklipper med mindre vægt. Hvis vægten er lav, bliver den nemlig nemmere at betjene, og risiko for ondt i ryggen minimeres.

• 3,5 - 4+ kilo er meget og er ikke velegnet store hække (og svage rygge).

• 3 - 3,4 kilo er medium og egner sig til mellemstore hække.

• 2-3 kilo er let og egner sig godt til større hække og meget arbejde.

Effektiv hækkeklipper på batteri

En batteridreven hækkeklipper er med tiden blevet et populært redskab, da den kan bruges overalt i haven og er fysisk let og nem at betjene. Der er altså ingen ledning, der slæber efter, og du skal heller ikke fylde på med benzin, så den udleder ikke CO2 under brug. Du kan dog med fordel anskaffe dig et ekstra batteri og have det klar i laderen, når det ene batteri løber tør for strøm.

En batteridreven hækkeklipper er til dig, der:

・ Vil have et redskab, der er fysisk let og nemt at betjene.

・ Ønsker et redskab, der kan anvendes overalt, og som ingen ledning har.

・ Gerne vil have et lavt støjniveau, når du arbejder.

・ Den batteridrevne hækkeklipper er samtidig billig at anskaffe samt reparere.

・ Ønsker at undgå at udlede CO2 under arbejdet.

De klassiske TEXAS batteridrevne hækkeklippere fås i en batterispænding på enten 18 volt, 40 volt eller 58 volt og selvfølgelig med forskellig sværdlængde.

Nogle af batterierne (18, 40 og 58 volt) passer med andre TEXAS-redskaber med samme antal volt-spænding. Så det er værd at overveje, om du ønkser flere havebrugsmaskiner til andre formål, og i så fald hvilket batteri du ønsker at anvende.

El-hækkeklipper har konstant strømkilde

De el-drevne hækkeklippere med ledning, er ligesom den batteridrevne udgave, nem og let at betjene. Det er et støjsvagt apparat uden et batteri, som skal skiftes ud. Fordelen ved den eldrevne maskine er, at du har en konstant strømkilde. Du har selvfølgelig en ledning, som hænger bagpå maskinen, men det kan du eventuelt komme til livs med en kabeltromle, hvis du mangler længde. Herudover er den elektriske model billig og nem at reparere.

Hækkeklipper på benzin til de kraftige grene

Der er mange fordele ved den batteridrevne hækkeklipper, men skal du have fuld motorkraft og have klippet nogle meget kraftige grene, kommer du ikke udenom en benzindreven hækkeklipper. TEXAS HTD2600 er TEXAS' benzindrevne og kraftige model, som tager genstridige grene på op til 28 millimeter i tykkelsen.

Hækkeklipperen er med sine seks kilo og sværdlængde på 60 centimeter velegnet til en hæk med tykke grene. For nogle haveejere kan den være tung at gå rundt med i lang tid, så det skal selvfølgelig tages med i overvejelserne.

Den benzindrevne hækkeklipper er til dig, der:

・ Har tykke grene på din hæk.

・ Gerne vil have meget styrke (og en kraftfuld motor).

・ Ønsker et alsidigt redskab, som du kan bruge til alle typer af grene.

・ Kunne have stor bevægelsesfrihed, når du arbejder (og ikke have en ledning, der slæber efter).