Texas har produceret havemaskiner siden 1960, hvor virksomheden blev grundlagt.
Den oprindelige produktion var havefræsere, et nyt produkt i 1960'erne, der hurtigt blev populært – ikke kun i Danmark, men i hele Europa. I løbet af 1970'erne, blev Texas en af de førende producenter af havefræsere i Europa og producerede maskiner i OEM-brands for andre virksomheder i udlandet.

Målet var at producere billige maskiner til forbrugerne, men også at tilbyde en bred vifte af tilbehør, der gør maskinerne til mere end en fræser, men en lille universal-traktor udstyret med hjul, og et stort program af både front- og bagmonteret tilbehør - herunder fejemaskiner.

I 1983 ændrede strategien sig fra udelukkende at koncentrere sig om fremstilling af havefræsere og fejemaskiner, til at fokusere på et stort program til hele haven. Missionen var, at skulle være i stand til at levere alle former for motoriserede (elektriske og benzin) havemaskiner – herunder plæneklippere, fræsere, kædesave, kompostkværne og hækkeklippere. Rækken af Texas produkter er siden blevet endnu større, og dækker nu de fleste behov i private haver, kombineret med flere semiprofessionelle produkter.
Brandet TEXAS er vokset og blevet mere og mere kendt, og er nu et af de ældste internationale mærker inden for branchen - med 60 års erfaring.

I dag er Texas stadig producent af havemaskiner. Ikke bare havefræsere og fejemaskiner, men også plæneklippere, batteriprodukter, universal-traktorer og flere andre specialiserede maskiner.

Produktionen er flyttet uden for Danmark, men strategien er stadig den samme: At levere kvalitets havemaskiner til overkommelige priser med den bedste after-sales service.

De fleste af produkterne produceres på vores egne 2 fabrikker, hvilket sikrer, at vi:

• Har fuld kontrol over udviklingsprocessen
• 100% styrer underleverandører
• Gennemsigtighed i forsyningskæden
• Har moderne produktionsfaciliteter
• Har et højt niveau for kvalitet og kvalitetskontrol
• At produkterne produceres på en bæredygtig måde

For de resterende produkter samarbejder vi med førende producenter over hele verden, om at skabe spændende nye Texas produkter til det europæiske marked. Med Texas er du altid sikker på at overholde de nyeste CE-krav og vi tilbyder god ergonomi og interessante funktioner.

Hovedkontoret og centrallageret ligger stadig i Odense, hvor det hele begyndte. Her er vores internationale salgs- og serviceteam klar til at hjælpe vores kunder på både dansk, engelsk, tysk og spansk.